PØTGAARD

I dette hjem bliver der levet, elsket og grinet (og også arbejdet en del...)


PØTGAARD's historie  går tilbage til  1500-tallet...

Vi er i hvert fald en af de oprindelige 6 gårde, der har ligget omkring kirken i Vammen i rigtig lang tid. I mellemtiden er landsbyen vokset lidt omkring os, hvilket har bragt os mere eller mindre ind i midten i stedet for ud af den. Dermed er vi en gård midt i den oprindelige landsbykerne, malerisk beliggende mellem Skals Å-dal og Tjele langsø og omgivet af et morænelandskab formet af istiden.


Vi er en 3-længet gård, med det nuværende stuehus bygget i 1860. Bindingsværkshuset, som i dag huser gårdmejeriet, dog blev bygget så tidligt som i 1740.


Og der er her, midt i Vammen (ca. 15 km fra Viborg), hvor vi driver vores  gårdmejeri samt landbruget på lidt mere end 20 ha!


Vi er (næsten) en ren græsmarksbedrift: 15 ha af vores arealer er vedvarende græs, resten er græs under omdrift, og 0.7 ha er vinplantage - og denne type bedriftsform er vi stolte af!

REGENERATIVT LANDBRUG !

Græsarealer er nemlig, næst efter tørvejorde, det bedste terrestriske kulstoflager og akkumulerer (når de er sunde) mere kulstof end jordens skove! Men kulstoflagringsfunktionen afhænger af mange faktorer: Jordtype, vegetation og selvfølgelig driftsform. Derfor praktiserer vi en mere ekstensiv drift med færre dyr pr. hektar, færre slæt pr. år og undgåelse af dyb jordbearbejdning for at bidrage væsentligt til jordbundens kulstoflagerfunktion. Gennem vores naturnære landbrugspraksis er det ikke kun planterne og deres rødder, der har det bedre, men også de mikrober, der lever i jorden. Og det er netop dem, der er afgørende for en sund biodiversitet - for det handler ikke kun om blomster!


Biodiversiteten på vores enge og græsarealer (ja, hvor man også kan finde sjældne blomster) bliver plejet og vedligeholdt af vores får. Og for hvert år, der går, lagres der mere og mere kulstof, og økosystemets modstandsdygtighed styrkes.


unsplash